DK06907/2012 Weim-Bo's C-Aicho   DK00779/2014 DKCH Ørstedmark's Cinne

2019 - Weom-Bo's E-kuld

Korthår hvalpe 2019
E-kuldet født 31/7-2019
 
DKCH Ørstedmark's Cinne er parret med Weim-Bo's C-Aicho. Hvalpe er født 31/7-2019

Indavlskoefficient: 3 led 0%

Opdrætter Birte Johansen tlf 51297022 mail: birte@weimbos.dk
 

Denne blog vil følge dette kuld fra det bliver 'lavet' og i årene efter hvalpene er flyttet hjemmefra. Læs mere om Aicho her og Cinne her. Kig også på www.weimbos.dk/korthaar
 


Hvalpe 7 uger - 2 spættede han hvalpe ikke solgt
Her er hvad en af hvalpekøberne fra Cinnes kuld sidste år lige har skrevet på facebook:
Jeg har en han fra sidste kuld og kan varmt anbefale at købe en det er en super hund.


Grønt halsbånd BSMB han som nu hedder Esso


Brunt halsbånd BSMB han som nu hedder Ekko


SE HVEM ER HVEM - 7 uger - klik her

Oprettet torsdag, 19,september  2019 22:20


PÅ VEJ TIL DYRLÆGEN TIL VACCINATION

Og det gik fint - ikke en gav et kny fra sig da han stak. Nu er de snart klare til at flytte hjemmefra med hver deres lille klud, et lille tov, et pivedyr en hundeline, sundhedsbog og selvfølgelig stambog.

Oprettet torsdag, 24,september  2019 15:26


Endnu en dag i haven


Her er hvalpenes nyeste ting i haven bag tunnelen - et rør der hænger, så det gynger når de går igennem, og det var de lynhurtige til at prøve :-)


Det lykkedes at få flaskerne trukket ud af holderne, og så skulle der bare leges med dem

Tunnelen kan bruges til mange ting - ovenover - igennem - sågar under :-) - her Esso ovenover


Efter megen leg i haven tager alle en lur - Enzo i enden af tunnelen :-)


og lidt senere er alle faldet omkuld og tager en eftermiddagslur


til slut kommer endnu en ny ting i haven, et badebassin - dog uden vand endnu

Oprettet torsdag, 22,september  2019 20:00


I haven

I dag har hvalpene været i haven 2 gange i det fine vejr, og de nyder det. Leger og leger. For første gang fik de også knase piller, altså hvalpefoder der ikke var blødt op. Vi har prøvet før uden de ville have det, men det ville de nu, de knaste og knaste.

Det er ikke nemt at se, men alle hvalpene har fat i kragen som var kommet op ad fryseren. Den var MEGET spændende.


Tunnelen er noget af det bedste legetøj de har, de tumler og tumler med den, inden i og oven på - her halvdelen ovenpå, mens nogen stykker er inden i.

 

og flaskerne - pludselig er de bare sjove

Oprettet torsdag, 21,september  2019 23:30


Hvalpene vejer nu i gennemsnit 3,2 kg, og i går aftes fik de ormekur for 2.gang, og vi har ikke set orm - dejligt.


Hov - hvor mon mad far gik hen

Oprettet onsdag, 18,september  2019 18:13


 

Mental/fysisk udvikling

Af Lise Lotte Christensen, Dansk Kennel Klub

7 til 12 uger

Lederprægnigsperiode

I denne periode udvikles hvalpens lederprægning. Hvalpens hjerne er nu så veludviklet, at egentlig indlæring kan påbegyndes. Oplevelser lagres som varige erindringsbilleder. De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning. De fleste hvalpe skifter hjem omkring den 8-10 uge (lovgivningen siger også, at hvalpen må først tages fra tæven, når den er er 8 uger).

Den vigtige prægning skal fortsætte i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende. Eksempelvis børn og voksne, folk med fuldskæg, nogle der bærer briller og forskellig hovedbeklædning. Lad også hunden hilse på folk i kørestol med stok og lignende. Opbyg hundens tillid til fremmede uanset, størrelse, køn, alder, form og farve.

Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. Det er bedst hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde - i modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig, og vil gerne undersøge sine omgivelser. Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Gå roligt og fornuftigt frem, således at hvalpen ikke oplever det hele på én gang. Begynd med korte, udendørs ture i rolige omgivelser.

Vis fra starten, at du er en god flokleder ved at vise hunden hvornår, hvor og med hvem hunden skal omgås. Sørg for at hvalpen får så mange forskellige positive oplevelser som muligt i alsidige miljøer. Tag hvalpen med på legepladsen, i byen og på landet. Lad den køre i bil, bus, tog m.m. Tilvæn den bytrafik (biler, cykler, lastbiler) en tur på gågade osv.

 Socialiseringen og miljøtræning er meget værdifuld fordi hvalpen vil huske de oplevelser (både gode og dårlige!) den fik i denne periode, resten af dens liv. Når den som voksen står i fremmed situation, vil den huske lignende oplevelserne fra hvalpestadiet (som erindringsbilleder). Gode erindringsbilleder=rolig/glad voksen hund. Dårlige erindringsbilleder (eller hvis den ingen lignende oplevelser havde)=angst eller urolig voksen hund.

I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig, hvor du end går. Prøv at lad den også gøre sine egne erfaringer, uden at få for meget hjælp. En hvalp som får disse positive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som voksen.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig med hvalpevaccineringsprogrammet (ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen i så fald vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan du trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er, for at hvalpen kan blive smittet og syg. Er du i tvivl så spørg din dyrlæge.

Oprettet søn,19. september  2019 22:26